Dagcenter

På Breelteparken vil vi gerne skabe en indholdsrig hverdag for dig. Vi tilbyder dagligt et væld af aktiviteter og er lydhør over for dine ønsker.

I dagcenteret kan du deltage i gruppe- eller individuelle aktiviteter såsom; sang og musik, spil, højtlæsning, orangeri, køkkenaktiviteter, håndarbejdsprojekter og meget mere. Dagcenteret er også et hyggeligt sted til en god kop kaffe og en snak med de andre beboere. Dagcenteret har åben alle hverdage fra 09.00-16.00.

Ønsker du at være fysisk aktiv tilbyder vi stolegymnastik, almindelig gymnastik, stav- og rollatorgang og træning i motionsrummet.

Vi tilbyder også aktiviteter uden for huset. Ønsker du at få frisk luft og vind i håret, så kører personalet dig gerne rundt i lokalområdet på vores Rickshaw cykel. Yderligere har Breelteparken en Handicapbus, som vi jævnligt benytter til at besøge nærliggende byer, museer mm. 

Læs mere om denne måneds arrangementer i Breeltenyt og find en oversigt over Breelteparkens mange beboerfaciliteter her på hjemmesiden.