---
title: "Madlevering"
date: "2025-12-03"
created: "2024-03-01"
---

[Hjem](https://breelteparken.horsholm.dk/)

                    [Køkken](https://breelteparken.horsholm.dk/koekken)

                [Madlevering](https://breelteparken.horsholm.dk/koekken/madlevering)

# Madlevering

Madlevering er et tilbud til pensionister og visiteres af Hørsholm Kommune.

Maden kan bestilles enten som nedkølet eller som varm levering.

Den kolde mad leveres kl. 9.00-13.00. Chaufføren stiller maden i køleskabet. Du kan således spise maden, når det passer dig.

Den varme mad leveres kl. 10.45-13 og skal spises umiddelbart efter leveringen. Det er derfor nødvendigt, at du er hjemme for at modtage maden i dette tidsrum.

Er du ikke hjemme ved levering af den varme mad, tager chaufføren maden med retur.

Ca. den 15. i hver måned medbringer chaufføren en menuplan, så du har overblik over den kommende månedsmenu. Ønsker du at få leveret mad a la carte, skal du returnere blanketten til køkkenet senest den 20. i måneden. Tilbagemelding er gældende for én måned ad gangen.

Betaling for maden sker hver måned via Hørsholm Kommune.

Afbestilling/genbestilling af mad på hverdage skal ske senest én dag før levering. I weekender og på helligdage er det senest to hverdage før.  Kontakt os på hverdage mellem kl.12.00-13.00 på telefon [21 34 27 31](tel:21%2034%2027%2031 "21 34 27 31")

Ønsker du ikke længere madordningen skal du give besked til Visitationen i Hørsholm Kommune:

Telefon: [48 49 00 11](tel:48%2049%2000%2011 "48 49 00 11")
E-mail: som-post@horsholm.dk
