Skip til hoved indholdet

Om Breelteparken

Sammen finder vi muligheder for at leve DIT ønskede liv!

Breelteparken ligger i udkanten af Hørsholm Kommune på en smuk bakke i grønne omgivelser. Vi er en selvejende institution med sundhedsfagligt personale, som skaber trygge rammer med fokus på anerkendelse, engagement og fællesskab.

Breelteparken blev opført 1975 af E.G.V. (Ensomme Gamles Værn) med støtte fra staten, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, og med Hørsholm Kommunes medvirken. HKH Prinsesse Benedikte har indtil maj 2024 været protektor for Breelteparken.

I dag drives Breelteparken som en selvejende institution i samarbejde med Hørsholm Kommune.

Ældre- og plejeboliger 

Breelteparken er en kædehusbebyggelse i 6 rækker, med hyggelige veje og stisystemer, hvor du trygt kan gå på besøg hos de andre beboere og til og fra aktiviteter.

Vi har 51 et-værelses plejeboliger og 146 to- og tre-værelses ældreboliger. Bygningens midterfløj er Breelteparkens samlingssted, hvor du kan finde køkken, dagcenter, plejehjem samt mange af fællesfaciliteterne.

Vi ønsker at være en "by i byen", hvor du kan finde alle de faciliteter, som du har brug for i din hverdag.

Breeltenyt

Beboerbladet Breeltenyt holder dig opdateret om månedens aktiviteter, menu og nyheder.

 

Breelteparken
Breeltevej 1, 2970 Hørsholm

EAN 5798008382482
CVR 58528757

Telefon: 45 16 09 99
breelteparken@horsholm.dk